Refleksioner

Lidt om Fællesmål og vores målgruppe

Ideen med den her hjemmeside er, som beskrevet i lærervejledningen, at lære børnene lidt om simple ligninger og lidt om fart og afstand. Men ud over de rene matematiske ideer med siden, er der også nogen mere overordnede ideer. 

En af de store mål med siden her er, at arbejde med elevernes hjælpemiddelkompetence. Altså, at lære dem lidt om hvordan man "også" kan løse opgaver. Man behøver ikke nødvendigvis sidde og tegne det hele med blyant på papir, man kan faktisk komme rigtig langt vha. et godt computer program så som Geogebra (ja, nogen vil tilmed sige man kan komme endnu længere). 

Hvis man kigger i fællesmålene for matematik omkring hvad eleverne skal have opnået af kompetencer ved afslutningen af 6. klasse, står der følgende: 

Eleverne skal kunne "kende, vælge og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskinig af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkomtence)".

Her fremgår det klart, at det at kunne bruge og have kendskab til nogle ordentlig computerprogrammer er en vigtig del af matematikken. Som der står, skal eleven både kunne bruge programmerne til at udregne konkrete opgaver, men eleven skal ligeså vel kunne bruge computeren til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge. Derfor mener vi at et program som Geogebra, er en fornuftig ting at stifte bekendtskab med.

 Målgruppen for denne hjemme side er, som det fremgår af opgaverne, mellemtrinnet. Dog skal det siges, at det også er meningen at siden skal kunne udvikle sig og forhåbentlig på et tidspunkt både skal indeholde opgaver til indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. På den måde kunne man bruge siden løbende i forskellige forløb hele vejen op gennem folkeskolen. 

Man kunne også forstille sig, at mindre dygtige elver i begyndelsen af uskolingen, kunne bruge siden til at forstå nogle af de grundlæggende ting omkring f.eks. ligninger og på den måde øge deres matematiske viden. 

Ligeledes kunne man forestille sig at meget dygtige elever i indskolingen, kunne stifte bekendskab med siden før de nåede mellemtrinnet og på den måde "lege" med nogle begreber som de senere vil blive indtroduceret for i undervisningen. 

 

Hvordan virker siden egentlig?

Vi har nu prøvet siden af på nogen elever og fundet ud af flere ting. Overordnet kan vi sige, at det var en succes. Eleverne kunne godt lide at arbejde med opgaverne og i særlig grad GeoGebra. De synes de var rigtig sjovt at arbejde på en ny måde, i et nyt program. Vi må dog sige at der gik langt tid med, at lære eleverne hvordan de forskellig ting fungerede. Da de aldrig havde prøvet at arbejde i GeoGebra gav det lidt opstarts problemer, men det gik langsomt over.

Man kan diskutere hvor meget reel "lignings-kendskab" eleverne som sådan fik, da det for nogen var lidt uoverskueligt. Dog var størstedelen med på, hvordan det hele hang sammen. 

En ting der fungerede ekstra godt var, videoerne. De gjorde at vi kunne sætte de mere hurtige elever igang med nogle ekstra opgaver, medens vi arbejde med de lidt mindre hurtige elever. Samtidigt virkede det også rigtig godt, at lade børnene sidde og "tegne" lidt i GeoGebra. 

Vi kunne nemt forestille os, som kommende folkekskolelærere, at bruge sådanne hjemmesider meget. Det er en rigtig god måde at lave noget andet end det "normale" tavle undervisning, og samtidigt end super måde at styrke elevernes hjælpemiddelkompetence.

 

Afslutning

Til sidst vil vi sige, at det har været sjovt at prøve at arbejde med matematik på denne måde også, og at vi har lært en masse. Vi har selvfølgelig lært en masse omkring hvordan man sætter en hjemmeside op, men vi har også lært rigtig meget om, hvordan man formulerer opgaver for børn så de bliver klare og tydelige. Alt i alt en super go oplevelse.

 

Natasja og Martin